Singlegruppen er et tilbud til alle, der har lyst til at arbejde individuelt med sig selv blandt andre med samme fokus.
Jeg tager ansvar for at guide og strukturere gruppens arbejde på en måde, så alle kan føle sig trygge og velkomne. Gruppearbejdet følger en tematisk plan, og arbejdsformen er en vekslen mellem mine tematiske oplæg samt praktiske øvelser i henholdsvis plenum og i mindre grupper.
Fordelen ved at arbejde terapeutisk i gruppe er, at vi er sociale væsener. Vi er født ind i relation, og det er i relationer, vi både næres og såres. Relationen er målet for mange af vores anstrengelser - det er dér, vores længsel efter at kunne give og modtage lever.
Vores forældre har for størstedelen gjort hvad de evnede, og alligevel har de fleste af os oplevet, at vi blev nødt til at gå på komprimis med hvem, vi er, for at få opmærksomhed og kærlighed.
De komprimisser, vi hver især har gjort, får senere hen indflydelse på, hvem vi danner par med, hvilke udfordringer vi møder i vores relationer, og hvorledes vi tackler dem.
Den gode nyhed er, at vi har mulighed for at hele og udvikle os selv og derved ændre udgangspunktet for vores forhold til andre mennesker.
I singlesgruppen har du mulighed for at:
- blive bevidst om dine uudviklede sider og træne dem
- blive bevidst om og arbejde på at give dig selv den heling, du har brug for
- blive bevidst om og gøre status over dit tidligere kærlighedsmønster mhp at styrke det der allerede virker og tage afsked med det, du ikke har brug for længere
- skrive et nyt relationsmanuskript og afprøve det i trygge rammer
- gå ud i verden med en varmere anerkendelse af dig selv og den verden, der omgiver dig
Deltagere: 5-8 deltagere
Starttidspunkt: Grupper startes løbende
Mødetid: Gruppen mødes ialt 6 gange over et kvartal, dvs. hver anden uge kl. 16-19
Betingelser for deltagelse: Gruppens deltagere er underlagt tavshedspligt
Pris: 4500,- kr.
Første gang er ikke bindende introduktionsgang. Ønsker du ikke at fortsætte betales blot for introduktionsgangen: 1000,- kr.

