Rigtig mange kommer i terapien, når de har været sammen nogle år. Størstedelen henvender sig med uro over at idyllen er begyndt at slå revner i form af manglende fysisk og psykisk intimitet eller utilfredsstillende sammenstød. Tosomheden føles ikke længere tryg og livfuld, som den burde. De kommer således i terapien, fordi parforholdet i en eller anden forstand ikke lever op til de behov, drømme og ønsker, som parterne hver især oplever.

Typisk ønskes indsigt i, hvad der fastholder i meningsløse gentagelser, og hvordan et varmt og livfuldt samliv skabes.

Nogle ønsker måske at blive afklarede med, hvad de skal med hinanden, hvis revnerne er blevet så dybe, at der er blevet sået tvivl om forholdets levedygtighed. Og i forlængelse heraf at få undersøgt, om det er relationen, der ikke holder. Eller om det snarere handler om, at med de rette redskaber i værtøjskassen og øget forståelse for mekanismerne i parforhold - ja, så vil det være muligt at opnå det parforhold, man ønsker sig.

Parterapi kan således være et forum for læring af nye kommunikationsværktøjer, som kan skærpe evne til at være i varm, konstruktiv og livfuld kontakt med hinanden. Et forum, hvor det er muligt at udnytte det potentiale for personlig heling og vækst, som ethvert parforhold rummer muligheden for. Og et forum for afklaring.

Et forløb strækker sig typisk over 4 - 12 gange.

Dansk Psykologforenings logo
Dansk
Psykologforening

Imago logo
Læs mere her

Beretninger
fra terapi: